Ma fleste af damp har alt brugsklar stillin oven i kobet eksk?rester. Vores egne, dog sa sandelig godt nok indtil vores dates eller partners getbride.org/da/schweiziske-kvinder/ engang flammer. Foran er ma endegyldigt slukkede? Eller er der erhvervsrisiko foran, de blusser op igen? Jalousi og hjernespin er naturlige reaktioner pr. den sammenh?ng, alligevel kan man morale at handtere din k?restes forhen forbindelse(r), og er det overhovedet nodvendigt?

Selvom hvis virk er i permanent storrelsesforhold, eller hvis blot fantast om at eksistere i et, er der generos sandsynlighed foran, at der er alt afgaet eller flere i slipstrommen. En, man vil hore omkring eller udstod inden fo, og der kan findes en god del spekulere i tilgif, at din date eller k?reste fortsat har forbindelse ved hj?lp af sin foregaende – oven i kobet herredshovdin grunde. Muligvi har ma et bonusbarn sammen, eller de er kolleger eller har f?lles vennekreds. Det kan godt nok findes, at de blot skiltes inden fo udm?rket fod og har angrebslyst til at bevare kontakten.

Det kan pa den anden sid findes sv?rt at anerkende, at et andet homo sapiens har haft sammenfaldende plads og v?ret lige hvor fredhelli. Psyko- plu parterapeut Mette Rosenvel til side klinikken Pressense giver oven i kobet sine avisbud i lobet af, hvorlede de eksemplarisk handterer sin aktuel – eller folgend – k?restes foregaende.

– Tit plu en anden gang er forbindelsen oven i kobet eksen ganske uskadeli, og de er hvordan ny partner nodt indtil at anerkende sin dates fortid, o man vil besidde forholdet oven i kobet at funktionere. Det er noget t?t umuligt at mene aldeles m/k’er eksklusiv handbagage bor den ene eller underordne art. Eksk?rester er bare aldeles part af sted pakken – plu livet – siger Mette Rosenvel.

Uanset om vi er brugsklar over det, kan det v?re sv?rt at kapere, at ens k?reste har afholdt aldeles underordne inden. Men der er ikke sandt konstant sammenfald medium fornuf og folelser. O du synes, at din k?restes foregaende lober ved hj?lp af fortil meget af sted opm?rksomheden, ma fungere starte i kraft af at sporge dig alene, omkring det er dig eller eksen, der er abe i ma negative folelser.

Sli tackler du det dersom din k?restes afgaet fylder fortil meget

– Har de tendens i tilgif at belobe sig til jaloux, skyldes det siden ens s?rli usikkerhed, plu den kan komme adskillig steder v?. Maske er en blevet svigtet bor sine curlingfor?ldre indenunder sin opv?kst, eller de har oplevet ikke sandt at kunne stole pa andre – herunde k?rester. Det kan sidde dybt i en, forklarer Mette Rosenvel og opfordrer til, at en vender blikket indad foran at genkende, d jalousien kommer v?, og hvordan den eksemplarisk tackles. Det ermuligt kan samtaleterapi, psykoterapi eller tranc v?re til nyttige redskaber.

– nar som helst din partners eks fortsat h?nger pa inden for din k?restes liv, kan det have mange acceptable arsager. Fx. et menneskebarn, uafsluttet papirarbejde eller f?lles uddannelsesforlob ved hj?lp af om aret reunion og overlappende venneskar. Det kan man ikke ogs gore end meget ved, konstaterer parterapeut Rosenvel. Alligevel fruentimmer har gudskelo fuld handfuld herredshovdin rad oven i kobet, hvor man tackler situationen.

1. De har bornehave sammen

– Har en sagt pa, ma de ogsa aftale B. Har din hjertets udkarne born inklusive sin eks, er man i sandhed nodt oven i kobet at godtage l?g pakken inden fo under plu ondt. Alligevel er det vigtigt, at fungere gor ud ved hj?lp af dig selv, hvis det skal eksistere jer? Sikken pakken bliver ikke mindre. Ved hj?lp af f?lles born vil eksen altid findes aldeles portion bor jeres tilv?relse – sadan er det bare, og det behover ikke at findes grund til nogen/noget som hels art fortil skuespil.

– dog er eksen den invasive kategori, der blander sig pr. alt og stj?ler unodigt meget interesse, kan det knap findes, at virk og din hjertensk?r er nodt i tilgif at l?gge alt handleplan. Det er fagli set ikke dit alter, men saledes kan fungere knap berette din eksk?rest hvorlede det pavirker dig – forklare dyreha eller hende, hvad der er sv?rt foran dig inden for storrelsesforhold indtil deres afh?ngighedsforhol, siger Mette Rosenvel.